Rodfæstelse

🦔Begrebet rodfæstelse blev anvendt systematisk af den franske filosof og aktivist (samt landarbejderske) Simone Weil (1909-1943) i hendes sidste store værk Rodfæstelsen (1943, udgivet 1949, da. overs. 1960). Med rodfæstelse søger Weil at analysere, hvordan den udbredte rodløshed i de vestlige lande kan imødegås, og hun udvikler en utopi, hvor en stor del af befolkningen lever som husmænd.

🦊Den udbredte utilpashed ved identitetstab, som følger på social og historisk orienteringsløshed, er de sidste tiår helt overvejende blevet udnyttet af højrepopulistiske bevægelser, der påberåber sig nationale identiteter, som imidlertid blot øger forvirringen, al den stund de moderne nationalstater primært er bygget på ideologiske konstruktioner og kunstige myter. Rodfæstelse og rodløshed er blandt de ideer, der kan bidrage til at erstatte populismen med en anderledes realistisk kulturpolitisk dagsorden.

 
🦉Idéhistorisk har Simone Weil sit udgangspunkt i den anarkistiske del af arbejderbevægelsen, i jødisk intellektualisme og i kristen mystik. Efter sin død spillede hendes værker en betydelig rolle i den eksistentialistiske, venstreradikale bevægelse i 50-erne og første del af 60-erne. Der er fortsat et stort fortolkningsarbejde at gøre, og hendes filosofi kan næppe rigtig forstås uden at tage såvel hendes mystik som hendes pythagoræiske opfattelse af matematikken nærmere i betragtning. De seneste år har Weils forfatterskab været genstand for stigende interesse, også fra værdikrigere fra højrefløjen, som ganske uretmæssigt har taget Weil til indtægt for nationalkonservative, kvasi-tidehvervske synspunkter.