Biogas
Biogas nævnes ofte som en vigtig form for bioenergi
Biogas opstår ved nedbrydning af organisk materiale i miljøer fri for ilt (anaerobe, dioxigenfri). Biogas består primært af metan (CH4) og kuldioxid (CO2).
Biogas spiller en væsentlig rolle i diskussionen om landbrugets rolle i forhold til klimaforandringerne, fordi dens komponenter, specielt metanen, er potente kulstofholdige drivhusgasser. I nyeste tid har især to emner i relation til biogas og metan herfra vakt opmærksomhed: Dels de betydelige mængder biogas, som dannes i drøvtyggeres fordøjelsessystem (”kobøvser”[1]), dels produktionen i biogasanlæg. Det sidste er emnet for resten af denne artikel.
Biogas er en form for bioenergi, og som bioenergien har den i dansk regi indtil for nylig officielt været betragtet som ”klimaneutral” og ”grøn energi” og som en del af løsningen på klimaproblematikken. Argumentationen har været, at energien fra biogas er ikke-fossil, dvs. den hidrører fra kulstof, der løbende bindes i atmosfæren, således at dette kulstof blot er en del af et naturligt kredsløb. Den nærliggende indvending, at det gælder om at lagre kulstof i muld, træ, etc. så længe som muligt, i stedet for efter en kort periode at frigøre det igen, er dog tilsyneladende ved at slå igennem også i den danske offentlighed[2]
[1] Se artiklen Køer - i et klimaperspektiv (link)
[2] Se xxx